Filmcensur
Lovgivning og anbefalinger fra både Medierådet og Lalandia Bio i forhold til aldersgrænser for film i biografen
Det er ifølge dansk lovgivning forbudt for biografer at give børn adgang til film der ikke er egnet for dem. Derfor skal ID forevises mod forlangende.
Medierådets vurderingsudvalg kategoriserer film og trailers i 4 typer:
Censur alle: TILLADT FOR ALLE
Censur 7: TILLADT FOR ALLE, MEN FRARÅDES BØRN UNDER 7 ÅR
Censur 11 TILLADT FOR BØRN OVER 11 ÅR
Censur 15 TILLADT FOR BØRN OVER 15 ÅR
I biografen oplyses hvilken klassifikation Medierådet har givet filmen.
Børn alene i biografen
Børn må først se en 11-års film fra den dag de er fyldt 11 år, og må først se en 15-års film fra den dag de er fyldt 15 år.
Børn i biografen med en voksen
Børn, der er fyldt 7 år, kan komme ind og se alle film hvis de følges med en voksen. Dvs. en person der er fyldt 18 år. Det er op til den voksne at tage stilling til om dit barn er stor nok til filmen, men vi anbefaler at bruge Medierådets vurderinger som grundlag.
Børn under 7 år må ifølge loven ikke se en film der har fået en 11-års eller 15-års censur, heller ikke hvis de er ledsaget af en forældre eller andre over 18 år.
I kan læse hele filmloven: HER
I kan læse Medierådets klassificeringsgrundlag: HER